Ørsted, den 9. marts 2011

 

Hej Dorte

 

Hvor går tiden dog hurtigt efter at jeg var nede hos dig.

Det er måske fordi, jeg ikke tænker så meget over tingene længere. Mange gange tak for sidst og din hjælp.

 

Det går rigtig godt. Du har åbnet langt flere muligheder, end jeg troede jeg havde.

Jeg ser det meget lettere og overskueligt nu.

Jeg kan jo slet ikke takke dig nok for den oplevelse.

 

Det går fremad både med tvangstankerne og ticsene.

Det er selvfølgelig rigtig svært, men jeg ser det ikke, som noget der stopper mig, men en udfordring, som skal klares.

 

Gør kunne jeg jo slet ikke forestille mig en dag uden, men det kan jeg nu! Og jeg sværger på at nå det, ofr nu ved jeg, hvordan jeg skal gøre.

 

Selvom jeg er sikker på, at det kan gå væk, vil jeg gerne have ord på det. Derfor fandt vi en børnepsykiater for nogle måneder siden. Der er plads til december, så det ser jeg frem til.

 

Inden vi hørte om Brodal, bestilte vi også tid i Familiehuset. Det skulle socialrådgiverne selvfølgelig bedømme først, og jet tor, at engang i næste måned hører vi svar, men jeg ved ikke, om jeg har behov for det nu. Hvad synes du?

 

Ej hvor ændrede det mig at komme til dig.

Håber at du har det godt

 

Mange mange knus og kram

 

Trine

 

PS: Selvom jeg ved, at du ikke er i tvivl, må du gerne bruge mig som bevis på, at tanvstanker mm kan lykkes at fjerne, hvis du snakker med andre om det også