Individuelle kurser og foredrag arrangeres. Kontakt os på 2238 5271

Kursus/foredragslokale udlejes for en eller en række arrangementer

 

 

Rejsen til Brodal-Klinikken i Vejen tog mange år at planlægge. Det var nok en selv accept og det at indse at nu skulle der gøres noget ved min angst for mus. Og egentlig alt det der ligner en mus, herunder rotter, hamstrer, husmus mm..

Angsten har sådan set været der siden jeg var lille, hvilket hverken mine forældre eller jeg havde tænkt at gøre så meget ud af. Der blev nok tænkt, at jeg vokser fra det. Ligesom mange børn der er bange for edderkopper, vokser fra det i løbet af årene. Men i mit tilfælde blev det egentlig kun værre og værre. For hver gang jeg så en mus fik jeg nærmest et anfald, hvor jeg ikke kunne trække vejret ordentligt, fik hjertebanken og mine tæer krummede sig helt ind samtidig med at jeg skreg så højt at jeg ikke engang kunne holde larmen ude. Men jeg formår at leve med det og gennem årene har jeg sammen med familie og venner kommet ”trygt” igennem situationer hvor jeg så en mus.

Men så skete der noget en dag i den dejlige forårssol i ------. Min lille søn på 8 måneder kravlede rundt og legede i stuen. Jeg stod glad og lavede frokost til os. Jeg åbnede skabet ind til skraldespanden og så at et af rørende bevægede sig derinde. Og med det samme vidste jeg, at der var en mus på færde. Jeg lukkede låget med et smæk og satte en stol foran skabet og prøvede at tage mig sammen. Jeg ignorerede de fysiske symptomer der var på vej op i mig og lidt efter var jeg klar til at komme videre. Idet jeg tager fat og går videre med maden, kunne jeg fornemme noget ved vindueskarmen i køkkenet. Da jeg kigger op er der en lille mus der kravlede frem og tilbage. Jeg brød ud i skrig og de fysiske symptomer væltede op i mig. Jeg begyndte at græde og løb hen til min søn. Han så noget så forskrækket på mig. Det næste minut sad jeg i bilen med min søn fastspændt i sin autostol og var på vej til Herning for at hente min mand. Vi bor i Brande. Jeg kunne slet ikke holde ud at være i det hjem hvor jeg så en mus. Tankerne susede frem og tilbage og jeg græd stort set hele vejen til Herning. Min mand trøstede mig og prøvede at berolige mig. Da vi kom hjem var jeg stadig noget så bange. Jeg kunne slet ikke få ro på mig selv. I al den kaos tog jeg beslutningen om, at jeg skal gøre noget ved den angst. I det mindste for min søns skyld.

Hypnose behandlingen hos Dorte i Brodal-klinikken var meget speciel. Dels fordi jeg kom og havde en forventning om, at jeg ville blive kastet ud i en eller anden søvn trance og når jeg vågnede op igen, så var jeg bare angstfri. Men nej. Hypnosen foregik på en meget stille og rolig måde, hvor jeg faktisk var bevidst om alt hvad der foregik og alt hvad vi snakkede om. Blot var jeg så afslappet at jeg nærmest var i en ”trance” men var selv med til at bekæmpe min angst for mus sammen med Dorte. Det var en dejlig fornemmelse. Da jeg kom ”op” igen føltes det allerede der, at jeg havde overvundet min angst. Efterfølgende dage skete der nærmest en forvandling med mig. Som efterbehandling fik jeg en cd med som jeg hørte mange gange i løbet af dagen. Jeg blev stærkere og stærkere i mig selv og begyndte at lave mål om at komme nærmere en mus. Mit første mål var at turde at kigge i skraldespands skabet igen, hvilket gik rigtig godt. Men det var ikke nok for mig. Jeg ville se en mus og ”være i det” mens jeg så den. Jeg kørte derfor en dag til dyrehandlen sammen med min mand. Jeg kunne allerede se, ikke kun en men MANGE mus, på langt afstand. Det var en ulækker fornemmelse at se dem. De bevægede sig ret hurtigt og idet der var så mange, følte jeg at de var over det hele på mig. Min mand tog min hånd og vi gik stille og roligt nærmere. Det tog sin tid, men det endte også med at vi stod 1 meter væk fra burene hvor de var bag og havde deres eget liv derinde. Da vi kom ud igen af butikken havde jeg bare den største vinder følelse. Jeg var overlykkelig og stolt. Min mand roste mig og var selvfølgelig glad på mine vegne. Ugen efter genoptog vi samme forløb. Herefter manglede jeg noget. Det var nu ikke nok at kun at se dem på afstand. Mit endelige mål var at komme helt tæt på og røre burene. To uger senere tog jeg mod til mig og vi kørte atter en tur til Herning og trådte ind i dyrehandlen. Det var ikke nær så slemt for mig at komme ind og se musene. Men med min mand ved min side gik jeg helt hen og lagde forsigtigt en hånd buret. Jeg fik den fjernet med det sammen. Jeg følte næsten, at jeg havde en mus i hånden. Men jeg gentog handlingen og det endte med at jeg stod med begge hænder på buret og strøg fingrene frem og tilbage. Det var så fed en oplevelse. At komme fra at ikke engang turde at se en mus i en bog og så stå der med begge hænder på buret….der havde jeg vundet stort i lottoJ

I dag tænker jeg ikke så meget over musene i min hverdag, som jeg gjorde efter det sidste anfald jeg fik. Jeg tænker blot hver gang hvis der dukker noget mistænkeligt op i mine tanker, at det jo bare en mus. Og ja, den er klam! Men den er der bare og jeg behøver ikke at vælte ud i symptomerne og lade det gå ud over mig selv.

 

Hypnose kurerede Hennings angst

Læs artikel fra Familie Journal her

 

Hypnose fjernede Pias Depression

Læs artiklen fra Vejen Avis

 

Angst - Eksamensangst

Læs artiklen her omkring Vibeke

     
Akupunktur fjernede Jørgens kroniske hovedpine/migræne
Læs Jørgens historie
 Hypnose mod nedtrykthed/depression

læs artikel fra Familie Journalen
 her

Jesper var udsat for et groft røveri
Læs hvordan han fik had og angst væk med hypnose
Lisbet kom af med sin angst efter fødsel

Læs artiklen fra Vejen avis
 Lis Hersom vandt over både depression og angst med hypnose

Læs hendes historie


Hypnose for angst mod hunde

Læs artiklen fra Familie Journalen